Annonce

Annonce

Svar: På rejse


2. januar 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Sofies mor

Det er rigtigt at man skal være opmærksom på hygiejnen, når man rejser og tænke sig om. Både på grund af smitsom leverbetændelse, men bestemt også i forhold til almindelige vira som giver diarre, opkastninger osv. Det er jo helst ikke sådan vi ønsker at tilbringe vores ferie :)

Når det er sagt, så skal man jo også nyde at være på ferie og må ikke gå og være så bange for at blive syg eller smittet med noget, at man ikke kan slappe af ...

Det er rigtigt at I skal købe og bruge vand fra flaske, men jeres datter må gerne blive badet i det vand der er i poolen, i badekarret på værelset osv. Hun må bare ikke drikke det.

Det er også en god idé at undgå isterninger, med mindre I med sikkerhed ved at de er lavet af vand fra flaske. Undgå også salatbarer osv. hvor tingene kan være skyllet i urent vand og spis generelt kun steder, hvor hygiejnen virker i orden.

Det anbefales at man køber frugt og grønt som man selv kan skrælle. På den måde sikrer man sig at det ikke er rengjort i urent vand. Jeres datter kan således sagtens få f.eks. bananer, appelsiner, ananas, melon osv. Hun kan få det frisk eller få det kogt i mikrobølgeovnen.

Du kan sagtens lave grød til hende i mikrobølgeovnen og du kan tage en lille el-kedel med (husk særskilt strømforsyning) så du kan koge vand fra flaske og bruge det i madlavningen. Du kan, som du skriver, også ...


Annonce

... købe mad på glas dernede og på den måde sikre hende variation. Er I ude at spise en aften, kan hun naturligvis også få nogle af deres retter - hvis I og storesøster kan spise på restaurationen uden at blive syge, så kan hun naturligvis også :) Det handler bare om at bestille mad som er ordentligt forarbejdet og spise et sted, som virker rent og i orden. I kan evt. spørge guiden, de ved som regel godt, hvilke steder der kan anbefales :). Boder på gaden, som sælger mad, ville jeg holde mig fra!

Hvis hun ikke får særlig meget kød mens I er af sted, så sker der nok ikke noget ved det.

Tandbørsten bør skylles i vand fra flaske.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Poolen vil være dejlig at komme i, hvis det er varmt og hun vil sikkert nyde dette. Men alt efter hvor koldt vandet er, må I overveje, hvor længe hun skal være der. De er jo de færreste pools der har en temperatur på 34 grader som når man går til babysvømning og er vandet kun 25 grader varmt, så bliver det meget hurtigt for koldt for hende.

I stedet kan I tage et sammenklappeligt eller oppusteligt badekar med (I kan sikkert også købe et eller andet på feriestedet) som I kan fylde med vand og have stående. Solens stråler kan varme det hurtigt op og hun kan blive badet i skyggen og derved også afkølet lidt uden at vandet er for koldt :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig god rejse - det lyder så skøøøønt!

Godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

28. januar 2024 | Transport og ferie | 10 mdr.

Pylret baby 10 måneder

Kære Helen Tak for dine rigtig gode tidligere svar på vores spørgsmål! Her...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.

Ferie med børn

Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce